Ruterne 2015

 

 

Rubjerg Knude-løbet byder på en helt unik oplevelse i naturen - både for de løbere,
som vælger de lange distancer og de, som vælger 5 eller 10 km.

 

Det er en rute med mange udfordringer for deltagerne på hel og halv mararathon,

og terrænet ER krævende nogle steder -  men løber man med omtanke, kan alle klare det :-)

 

Ansvarlig for ruteplanlægning: Karsten Bukholt.

Kontakt gerne Karsten, hvis du har spørgsmål ang ruterne

Mobil 2830 6686

Email : karsten@bukholt.com

 

 

5km/børneløb pdf  uændret rute

Halvmarathon pdf  uændret rute

Ny 10 km rute - Endomondo kort (løberne bliver kørt i bus til start i Skallerup)

Ny Marathon rute - Endomondo kort

Ultra sløjfe på marathon ruten - Endomondo kort

 

Herunder følger nærmere beskrivelse af ruterne

 

-----------------------------------------------------

 

Ultraløb start kl. 9

Marathon + Marathon-stafet start kl. 10

 

 

Der startes ved Hundelev Fælled, hvorfra der sættes kurs via Kirkestien.

Det en smuk natursti, som er lidt smal nogle steder, så de første ca 2 km er det svært
at overhale.
Vi har valgt starten således, da det giver god mulighed for at varme lidt op i fællesskab -og der bliver masser af plads til at sætte farten op og overhale senere!

 

 

 

                                                                                               

Der løbes videre mod Rubjerg Knude, og efter et kort pitstop ved Strandfogedgaarden løbes, via Rubjerg Plantage, mod fyret på Rubjerg Knude - og op i sandet, til du står på toppen af Rubjerg Knude.

 

 

 

 

Lige som du ikke er en rigtig sømand, før du er kravlet op i toppen af stormasten og har kysset knoppen - så er du heller ikke en rigtig marathonløber, før du har været oppe og klappe fyret på Rubjerg Knude :-)

 

 

Og hvad bliver der så serveret i depotet på toppen af Rubjerg Knude ?
Jo jo da - selvfølgelig får du kaffe og sandkage.....

 

 

 

 

Nu følger rutens mest spektakulære og smukke stykke på ca 2 km - nemlig fra Rubjerg Knude Fyr til den delvis nedtagede Mårup Kirke. Her går det op og ned af små stier i det fredede klitlandskab - og hele tiden med en hel unik og fantastisk udsigt over Vesterhavet.

Her er  masser af frisk luft og sand i løbeskoene - hvad mere kan man ønske sig ?

 

 

 

Fra Mårup Kirke (SKIFTEZONE STAFET) løbes der et stykke helt ude på skrænten mod Lønstrup.
Løb ikke for tæt på skrænten - med jævne mellemrum falder der stykker af skrænten ned på stranden.
Men nyd udsigten - den er fantastisk !

 

 

Efter et stykke af ruten på skrænten, skal en badetrappes forceres ned til stranden,
og der løbes nu ca 1 km på den bilfri strand til Lønstrup.

 

 

 

 

Ruten går efterfølgende gennem det gamle fiskerleje Lønstrup, som nu er en hyggelig og meget charmerende by med tilpasset turisme, kunsthåndværk og mange gallerier. I august emmer byen af liv og aktivitet, så vi håber, at mange vil heppe løberne videre gennem byen.

 

Lønstrup forlades via den stejle vej Møllebakken og fortsætter gennem Harrerenden (sommerhusområde) ad storslået natursti, grus og strandpromenade til Feriebyen Skallerup Seaside Resort. (SKIFTEZONE STAFET)

 

 

Skallerup Seaside Resort

 

KUN ULTRA:

Fra feriebyen løbes ad strand og singletracks mod nord.   Undervejs løber vi forbi ved Kjærsgaard Strand og passerer over Liver Mølle Å.

 

 

Vi ender i Tornby Klitplantage, hvor vi løber en runde i skoven på 2 km og returnerer mod Skallerup.  

 

Der krydses mellem singletrack og strand, så vi ikke kommer de samme steder.

 

 

 

 

Marathon fortsat: (ultraløbere støder til marathonruten igen ved Nørlev strand)

Fra Depoetet i Feriebyen løbes en runde i naturen omkring på ca. 10 km. Her kommer vi lidt mere på stranden, gennem Klithusegaarden (depot) og igennem Indlandsklitterne, som må være en trailløbers drømmescenarie.  (Vær opmærksom på, at i Indlandsklitterne er du ikke alene.... her kan man møde 4 benene nysgerrige væsener)

 

Indgang Indlandsklitter

 

Feriebyen forlades ad samme vej tilbage til Harrenden, men drejer af mod depotet på sneppevej.   Herfra fortsættes ad ny rute bagom Lønstrup og ud mod kysten til et gensyn med Mårup Kirke. (SKIFTEZONE STAFET)

 

Fra Mårup Kirke følges de samme singletracks som på udturen tilbage til Knuden og Fyret.  Men herfra løbes ad en mindre krævende rute tilbage ad grusveje til Fælleden i Hundelev.


 

 

 

 

-----------------------------------------------------

 

Halv marathon start kl. 12.00

 

For de løbere som vælger at løbe en halv marathon, er en del af ruten identisk med ruten for hel marathon. Ruterne deler sig efter ca.12 km og så er det en anden vej hjem. ½Marathon løberne får kun Knuden 1 gang mod 2 gange på Marathon.

Se ruten her

 

-------------------------------------------------------

 

10 km start kl.13.30

 

Ny 10 km rute - Endomondo kort

Billeder kommer snart

Sådan går starten fra Skallerup Seaside Resort

 

 

 

----------------------------------------------------------

 

5 km start kl.14.00

 

Er en tur rundt i Hundelev by lidt i fælled, boligkvarter og rundt om vores nye pæne søer i byen. Ruten løbes 2 gange.

 

Se ruten her

 

--------------------------------------------------------

 

Motionscykelløb start kl.13.00


Motionscykelløb for hele familien - kør ud og se, hvor langt løberne er kommet - en rute på ca. 20 km fører jer ud på de samme strækninger, som løberne passerer.

 

Der er også tidstagning ved motionscykelløbet.

 

Af hensyn til pladsen i målområdet kan man ikke cykle over målstregen - cyklen skal sættes ca 200 m fra mål ( pladsen bliver tydeligt markeret ) og så skal du gå/løbe i mål :-)

 

Så derfor - vil du deltage i motionscykelløbet, så skal du tilmelde dig via Tilmeldingssiden,
og på dagen afhente startnummer og chip på Hundelev Skole lige som løberne.

 

 

 

SE RUTEN HER

 

-------------------------------------------------------------

 

Børneløb 2,5 km start kl. 14.30

 

Skrappe udfordringer i Hundelev Fælled - kun for friske drenge og seje piger indtil 12 år.

 

Bemærk at ruten er den samme som dem der løber 5 km løber - de løber bare ruten 2 gange.

 

Se ruten her

 

 

 

 

 

 

--------------

 

 

Ved flere af depoterne får du udleveret vand i drikkeflaske. Enten tømmer du flasken ved depotet - eller også tager du den med i hånden til det næste depot, og smider den i affaldsspanden her. Vi gør opmærksom på, at


henkastning af drikkeflasker eller andet affald i naturen = diskvalifikation.

 

Flere af løbsarrangørerne deltagere på de forskellige ruter, og de er bemyndigede til at tage deltagere ud af løbet, hvis de oplever overtrædelser af forbudet.

 

Og det siger vi ikke for at være sippede eller politiske korrekte, men simpelt hen fordi vi holder af vores natur  - og vi ønsker heller ikke at rage uklar med Skov - og Naturstyrelsen, da en del af ruten går gennem fredet naturområder.

 

En enkel regel - venligst respekter det :-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hel Marathon - Stafet Marathon - Halv Marathon - 10 km løb - 5 km løb - Børneløb - Motionscykelløb for hele familien

www.rubjergknudeloebet.dk